Ansøg om dansk statsborgerskab (dansk indfødsret - ved lov)
Du kan søge den danske stat om at få tildelt et statsborgerskab ved naturalisation (dvs. ved lov). Det gør du ved at sende en ansøgning til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. Det koster 1200 kr. (2016) i gebyr at ansøge.
Læs mere om reglerne for dansk statsborgerskab på ministeriets hjemmeside:
Om at få dansk statsborgerskab
I Danmark kan du få statsborgerskab på følgende måder:
- ved fødsel
- ved ægteskab efter fødslen
- ved adoption
- ved erklæring
- ved naturalisation - dvs. ved at ansøge om dansk statsborgerskab.
Dobbelt statsborgerskab
Som dansk statsborger har du mulighed for at blive statsborger i et andet land uden at miste dit danske statsborgerskab. Visse lande accepterer dog ikke dobbelt statsborgerskab, så det er lovgivningen i det pågældende land, som afgør, om du også kan beholde dit danske statsborgerskab.
Tilsvarende gælder det for udenlandske statsborgere, at de ikke skal løses fra andre statsborgerskaber for at blive statsborgere i Danmark.
Hvis du tidligere har mistet dit danske statsborgerskab, fordi du er blevet statsborger i et andet land, vil du under visse betingelser kunne søge om at få dit danske statsborgerskab igen. Det sker ved at afgive en erklæring til Statsforvaltningen inden 31. august 2020.
Du kan læse mere om de nye regler for dobbelt statsborgerskab på Statsforvaltningens hjemmeside:
Statsborgerskab ved fødsel
Der gælder forskellige regler for statsborgerskab ved fødsel, afhængigt af om barnet er født før eller efter 1. juli 2014.
Hvis barnet er født 1. juli 2014 eller senere, får det automatisk dansk statsborgerskab ved fødslen, hvis faderen, moderen eller medmoderen er dansk.
Er barnet født før 1. juli 2014, afhænger statsborgerskabet af, hvilken lovgivning der gjaldt, da barnet blev født. Det kan bl.a. have betydning, hvilken forælder, der er dansk statsborger, om forældrene var gift på tidspunktet for barnets fødsel, og om barnet er født i Danmark eller i udlandet.
Læs mere om reglerne her:
Statsborgerskab ved ægteskab efter fødslen
Hvis et barn ikke har dansk statsborgerskab fra fødslen, er det muligt, at barnet kan blive statsborger via forældrenes ægteskab.
Er barnet fx født i udlandet, og kun faderen er dansk, kan barnet opnå dansk statsborgerskab, hvis forældrene gifter sig, inden barnet fylder 18 år.
Læs mere om reglerne for statsborgerskab:
Statsborgerskab ved adoption
Adoptivbørn under 12 år opnår automatisk dansk statsborgerskab, når de bliver adopteret af enten én dansk statsborger eller et ægtepar, hvor mindst én af parterne er dansk.
Adoptivbørn over 12 år kan kun opnå dansk statsborgerskab ved at ansøge om det. Det kan først ske, når barnet har opholdt sig i landet i mindst to år.
Læs mere om reglerne for statsborgerskab:
Statsborgerskab ved erklæring
Du kan ansøge om statsborgerskab ved erklæring, hvis du:
- er statsborger i enten Finland, Island, Norge eller Sverige, eller
- er født som dansk statsborger, men har mistet statsborgerskabet (generhvervelse)
- er ustraffet
- er mellem 18 og 23 år
- har haft bopæl i Danmark i en længere årrække.
Læs mere om reglerne for statsborgerskab:
Statsborgerskab ved naturalisation
Hvis du ikke kan opnå dansk statsborgerskab på en af ovenstående måder, har du mulighed for at ansøge om dansk statsborgerskab ved naturalisation. Det betyder, at du ved lov kan få tildelt dansk statsborgerskab. Der er en række betingelser, der skal opfyldes for at opnå statsborgerskab på denne måde. Du skal fx bestå en såkaldt indfødsretsprøve.
Læs mere om reglerne for statsborgerskab:
Statsborgerskabsprøve
Borgere, der søger om dansk statsborgerskab ved naturalisation (ved lov), skal bestå en statsborgerskabsprøve. Statsborgerskabsprøven lægger vægt på de dele af det daglige og politiske liv, du som borger kommer til at møde i Danmark.
Læs mere om statsborgerskabsprøven:
Hvis du vil klage
Ønsker du at klage over noget i forbindelse med dansk statsborgerskab, skal du henvende dig til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. Du finder ministeriets kontaktoplysninger herunder: